fbpx

Jens Stryger Larsen

Spiller:

Jens Stryger Larsen

Klub:

Udinese Calcio, Italien

Position:

Forsvar, back

A-landshold:

23 kampe

Min historie

 

Kosten er mit brændstof.

Kosten er brændstoffet, som gør, jeg kan leve det liv, jeg gør. Kosten holder mig kørende som en bil, der får benzin på. Det hjælper mig til at opnå mine mål og forebygger risikoen for skader. I takt med at jeg er blevet ældre er jeg begyndt at gå meget mere op i hvad jeg spiser. Da jeg var ungdomsspiller vidste jeg ikke så meget om, hvilken betydning kosten havde for min præstationsevne. 

Jeg spiller en position, hvor det kræves, at jeg laver mange løb og sprinter igennem en kamp. Den mad jeg spiser, hjælper mig til at kunne holde tempoet oppe igennem en hel kamp.  

 

Fra talent til seniorspiller i Brøndby IF. 

Da jeg var ungdomsspiller vidste jeg ikke så meget om, hvordan kosten påvirkede mit fodboldspil, men gennem min seniortid har jeg lært meget mere om ernæring, og jeg ved nu langt mere om, hvad der er i de specifikke fødevarer, og hvilken slags mad der er godt for mig på bestemte tidspunkter. Specielt i forhold til min restitution. Jeg passer på mig selv, så jeg kan undgå en dårlig træningsdag, hvor jeg er træt og øm i kroppen.

 
“Kunne jeg spole tiden tilbage, så ville jeg ønske jeg havde den samme viden om kosten, da jeg var yngre.”
 

Jeg ser på fodbold som en sport, du hele tiden lærer og udvikler. Jeg tror aldrig, man bliver færdig med at lære. Man mestre ikke alle fodboldspillets nuancer som 12 årig. Det kræver træning, og gennem træning opnår du erfaring med både det taktiske og fysiske aspekt i spillet. På samme måde lærer du også gradvist, hvad der er godt for din krop at spise, og hvad der er mindre godt. Herigennem lærer du at prioritere din kost på en hel anden måde. Et eksempel var da jeg skiftede fra ungdomsspiller til seniorspiller i Brøndby IF. Det var et kæmpe skridt. Fra at konkurrere mod de bedste i min egen årgang, så skulle jeg konkurrere mod de bedste i alle årgange – og ikke mindst mod vokse mænd. 

 
“…levede af adrenalinen…”
 

Dengang var jeg bare en knægt, som levede af adrenalinen fra alle de nye indtryk, jeg fik fra træningen med førsteholdet. Når jeg kigger tilbage, ville jeg gerne have vidst mere om kostens betydning for præstationsevnen dengang. Træningsmængden blev lige pludselig langt større, og samtidig skulle jeg konkurrere mod spillere, som var både større og stærkere end mig. I starten er alt nyt og spændende. Jeg levede lidt af adrenalinkicket. Efter noget tid begyndte min krop at blive træt og slidt, og jeg fik sværere ved at følge med. 

I det skifte mellem ungdomsfodbold og seniorfodbold tror jeg, at jeg kunne have optimeret min udvikling meget mere, hvis jeg havde haft den samme viden som i dag. I dag er kosten en aktiv del af min udvikling. 

 
 
 
 

Jeg gider ikke have en dårlig træning.

Til træning kan jeg mærke, hvis jeg ikke har spist nok dagen inden. Det kan være, at der gået for lang tid mellem mine måltider så jeg samlet set ikke har fået spist den mængde mad, jeg burde. Det kan mærkes ved, at jeg hurtigere bliver træt eller mere ukoncentreret til træning. Jeg har lært, hvor meget jeg bør spise, og hvad der virker godt for mig. Jeg er en meget eksplosiv spiller, som løber mange kilometer til både træning og kamp, så for mig fungerer det at spise mange kulhydrater, så der går længere tid, før jeg bliver træt. 

 

Det er ikke altid nemt at spise.

Jeg har altid haft svært ved at spise efter kamp. På trods af, at jeg ved hvor vigtigt for mig det er at spise hurtigst muligt efter kamp. Da jeg var mindre kunne jeg slet ikke få noget mad ned i maven efter en fodboldkamp. Nu prøver jeg altid at spise bare en lille smule mad. Det kan godt være, jeg ikke kan spise en hel portion, men jeg prøver altid at tvinge noget ned. De dage hvor jeg efter en kamp ikke har appetit til at spise så meget, så supplerer jeg med diverse energidrikke. Det føles nemmere at drikke end at spise efter kamp. Jeg ved hvor nedslidt og stresset kroppen er efter kamp, så for at undgå at jeg er helt smadret dagen efter, så tvinger jeg altid mig selv til at få indtaget noget. Jeg er blevet bedre til at spise efter kamp, men jeg er stadig ikke god til det. 

 
“Jeg gider ikke ligge på sofaen og have ondt af mig selv”
 

Min motivation for at spise efter kamp eller et hårdt træningspas er, at jeg gerne vil have det fysisk godt igen dagen efter. Jeg gider ikke ligge og være helt smadret på sofaen efter et par hårde træningspas. Jeg har lært mig selv, at det er en nødvendighed at spise efter træning og kamp, fordi jeg vil være god til mit arbejde og være frisk og glad. Det går ikke at være smadret og træt i kroppen et par dage hver uge, for så kommer der bare en anden gut, som gerne vil tage din plads på holdet.

Klar til dit eget projekt?

Udnyt dit potentiale og nå nemmere dine mål